Afdeling 21 i historisk perspektiv
Navnet Christiansmindevej stammer fra landstedet “Christiansminde”, der også lå ud mod Strandvejen på hjørnet af den nuværende Christiansmindevej. Landstedet var oprindeligt opført af murermester og brandkaptain Christian West i 1815. Dele af landstedet blev endeligt nedrevet i forbindelse med opførelsen af Øbrocentret i 1957.
Christian West allierede sig med en af tidens store arkitekter til opførelsen. Arkitekten var C.F. Hansen, der også havde tegnet Københavns daværende rådhus – nu Domhuset på Nytorv – og Vor Frue Kirke . Det er naturligvis til minde om bygherren Christian, at navnet Christiansminde(vej) nu eksisterer.
Arbejdernes Andels-Boligforening havde i 1918 købt ejendommen “Christiansminde”s jorder af boet efter Philip W. Heymannns enke – i alt ca. 8 tønder land – for en million kroner og med en kontant udbetaling på 250.000,- kroner. Det er faktisk mindre end en villagrund i dag ville koste, men da Arbejdernes Andels-Boligforening ikke havde alle planerne klar for et kommende boligbyggeri på stedet, blev Arbejdernes Andels-Boligforenings Malerafdeling huset på dette sted de næste to år. Senere flyttede Malerafdelingen – som den var kom til at hedde i daglig tale – til Øresundsvej, hvor også de andre grene af AAB’s industrielle afdelinger blev samlet.
Boligforeningens byggeplaner, da de endeligt blev udformet i 1922 var, at afdeling 21 skulle opføres i Christiansmindegrundenes nordlige skel fra Strandvejen 19 (nu Østerbrogade 119) til Fanøgade. Boligforeningens daværende byggepolitik var karakteriseret af, at afdelingerne skulle være repræsentative for godt solidt håndværk med en arkitektur uden de store udsving og falbelader. Facaderne skulle være røde molersten og med teglhængt saddeltag. Indgangsdøre og trapper skulle ligeledes antyde, at her boede den solide håndværker og gode borger, og dette uanset om man var lavt- eller højtlønnet. Boligforeningens medlemsskare udgjorde et godt udsnit af det københavnske borgerskab, når det var bedst.
Efter disse retningslinier anmodede boligforeningens ledelse arkitekt Frederik Wagner om at tegne de to etagekarreer langs Christiansmindevej. Afdelingen kunne indvies med skæringsdag i maj 1923 og med en boligafgift på kun 9,24 kr../m² – dog noget højere i boligerne med centralvarme og – varmt vand – på 10,86 kr./m². I 2000 ligger boligafgiften på 320,30 kr./m².
Afdelingen fik 120 boliger og 7 erhvervslejemål fordelt på i alt 10.233,4 m² inklusive arealerne til erhvervslejemål. Boligerne blev fordelt på næsten alle typer boliger fra 1 værelses til 10 værelses boliger, undtagen en størrelse på 7 værelser. Afdelingen skulle ligesom afdeling 19 på Amagerbrogade være blandt de første af boligforeningens afdelinger, der fik indlagt centralvarme og varmt vand fra opførelsestidspunktet. I begge afdelinger var det dog kun et begrænset antal boliger, der fik indlagt centralvarme og varmt vand. Hovedsageligt de forholdsvis store boliger i begge afdelinger fik installationerne, og hensigten var formentligt, at også Arbejdernes Andels-Boligforenings afdelinger skulle være et tilbud til de medlemmer af foreningen, der i kraft af deres positioner i samfundet, havde et vist repræsentativt behov.
En del af de forholdsvis store boliger i nr. 119 blev faktisk større end projekteret på grund af en særlig bolig på 4. sal til brug for pastoren ved Sions Kirke, som bolig og konsultation for doktor Lund på 2. sal og for sygekassen på 1. sal. I afdeling 21′s store boliger på Christiansmindevej 2 boede bl.a. foreningens formand Kristian Korsgaard. Korsgaard var formand i perioden 26. juni 1938 til 28. juni 1962, idet han dog i en lang foregående periode havde været formand for kontroludvalget i afdeling 21 og siden 1928 også medlem af Arbejdernes Andels-Boligforenings forretningsudvalg. Kristian Korsgaard var født i 1885 i et daglejerhjem på Kolding-egnen, og efter en almindelig skoleuddannelse blev han murersvend. Senere tog han til København, og med hårdt slid og hårde økonomiske vilkår, nåede han frem til en embedseksamen som cand. polit. og ansat i arbejdsdirektoratet, hvis direktør han også senere blev. Han var desuden en årrække medlem af Københavns Borger-repræsentation og formand for Fællesorganisationen af danske boligselskaber, i dag BL.
Ikke alle boliger fik fra starten den moderne facilitet, der hed centralvarme, idet kun opgangene på Christiansmindevej 2-4-6 fik dette. I en del år var der i nr. 2 indrettet et plejehjem for 13 beboere med Frederiksberg Kommune som lejer. Da lejemålet ophørte nyindrettedes to ret store boliger i samme.
Afdelingen har fra midten af 1970′erne gennemgået en væsentlig modernisering, idet afdelingen har fået nye tage, nye vinduer og indlagt centralvarme i hele afdelingen og de boliger, der havde dette i forvejen, fik varmeanlægget renoveret. Også de ydre anlæg har fået en ansigtsløftning, dels gennem et trafiksaneringsprojekt med de andre AAB-afdelinger i området, og dels er de to gårdrum blevet smukt istandsat med borde, bænke og grill-steder til andelshavernes frie brug. Samtidig er der indrettet beboerlokale med moderne køkken og toiletforhold.
Ejendommen blev i øvrigt placeret på en strækning, der dengang var fungerede som den egentlige udfaldsvej til Helsingør. Oprindelig hed Østerbrogade kun Østerbro eller Øster Stenbro, men indtil 1858 hed den dog Strandvejen fra Trianglen og kom først i 1949 til at hedde Østerbrogade helt til Svanemøllen. Den nuværende Østerbrogade – på strækningen fra Trianglen til Svanemøllen – virkede i mange år som den egentlige udfaldsvej til Helsingør. Vejen var i mange år præget af en hel del kilder såvel de naturlige som de af Chr. d. IV. kunstigt anlagte. Navnet “Kildevæld” hænger naturligvis sammen med dette fænomen, og kilderne var til stor vederkvægelse, når mange københavnere i gamle dage med hestevogn kørte ad den støvede vej til Dyrehavsbakken. Men også selve vejen nød godt af kildevandet, idet man ofte i de støvede sommerperioder, fandt det nødvendigt at vande vejen med vandet fra kilderne. I dag kendes området som Kildevældskvarteret.
Strækningen var præget af flere store landsteder og store parkanlæg og en egentlig storbyudvikling kom først i gang i 1850′erne, men ikke mindst, da også AAB i 1918 købte en del arealer til opførelse af sine smukke Østerbroafdelinger – Afdeling 14 i Borgervænget, Afdeling 18 i Skarøgade, Afdeling 21 på Christiansmindevej og Afdeling 23 ved Hjortøgade og Tåsingegade. Blandt de større ejendomme, der lå tæt ved denne udfaldsvej fra København var også Philip W. Heymanns villa – der stadig består, men i dag som Københavns Pædagogseminarium. Heymann boede meget pompøst i den store villa, selv om han var rundet af ringe kår. Han begyndte som 21-årig med en engros smørforretning, men kom hurtigt til at drive smøreksport på England. Senere fandt han flere og fjernere liggende markeder for det danske smør, navnlig efter at han var gået ind for det hermetisk pakkede smør. Sammen med Puggaard, som vi kender fra hans gadenavn: “Puggaardsgade” i Glyptotekkvarteret, grundlagde de sammen Det Københavnske Svineslagteri på Strandboulevarden. Senere grundlagde de også en del svineslagterier i provinsen. Heymann medvirkede desuden i 1873 til starten af Tuborgs Fabrikker, hvis direktør han var i første vanskelige år for Tuborg. Heymann ejede store araler på ydre Østerbro, bl. a. også de områder, som Arbejdernes Andels-Boligforening senere erhvervede.
F. Weye-Hansen
Kildemateriale:
Dansk Biografisk Leksikon
Trap Danmark, bind 3
Jan Møller: Københavnermosaik
København, Før og Nu, bind 18
Jørgen Larsen: På vejen mod bedre boliger, AAB’s Jubilæumsskrift,1987
Tidl. afdelingsformand for AAB 21, Hans Rasmussen
